Et liv med jordbær

I 1970 plantede jeg de første jordbær. Det var tilfældigt, jeg gennem nogle bekendte traf en bær konsulent, som overtalte mig til at starte en jordbærproduktion op. Jeg kan endnu huske at han sagde til mig, jordbær er for unge mennesker, det er forbundet med masser af arbejde, så når du fylder 50 år stopper du. Dette er for længst overskredet.

Hvad er der så sket gennem 50 år.!

Der er kommet nye jordbærsorter til. De første vi plantede var Zefyr og Sengana og dengang høstede vi bær i 3 uger. I dag dyrker vi andre sorter som Honeye, Sonate, Florence Faith. Malvina og der kommer stadig nye sorter til, og plukke perioden er op til 7 uger. Vi kunne godt udvide vores sæson yderligere ved nogle dyrkningsændringer, men det kræver store investeringer. Vi kan se at interessen for jordbær falder efter 6-7 uger, så dette kommer nok ikke til at ske.

De første mange år var hovedsorten Sengana. Den blev brugt til butikssalg, men var ikke særlig holdbar. Dog havde den til gengæld en god smag og var god til fryseren. Dengang var der rigtig mange, som kom og ”selv plukkede” til fryseren. Hele familier kom med store kar og spande. Dengang lavede flere selv jordbærgrød og marmelade. I dag køber mange forbrugerne færdiglavet marmelade fremstillet på bær fra udlandet.

De år hvor vi havde den største produktion var vi oppe på 15 ha. Største delen af bærrene blev afsat til industrien. Denne produktion er for længst ophørt på grund af de høje omkostninger.I dag har vi 5 ha jord med jordbær, fordelt på flere sorter. Hvor vi forsøger at have en jævn produktion i 7 uger, alt efter hvordan vejret arter sig.

Jordbærplukning var i mange år skolebørnenes arbejde, men i dag er det overtaget af voksne udlænding, som kommer år efter år. Afsætningen af jordbærrene står vi selv for, derved får man den korteste vej fra jord til bord. De bliver daglig leveret rundt til ca. 5 dagligvarebutikker i den sydlige del af Jylland. Der afsættes også en del hjemme fra gården, hvor vi har en ”vej bod” , der er også rig mulighed at komme og  ”pluk selv”. Mange bruger det som en familietur og ofte kommer de flere gange.

For ca. 25 år siden så det ud til at den danske jordbærproduktion ville gå stærkt tilbage. Vi kunne ikke konkurrere med udlandet. Men med nyt dyrkningsteknik og nye sorter er det lykkedes os at bevare en produktion. Hvilket vi kan takke forbrugerne for, som har været gode aftager af de danske jordbær.

Når jeg ser tilbage på de 50 år der er gået, har der været mange udfordringer, som har været spændende og skulle løse. Der har været mange mennesker ansat her, som har været spændende at lære at kende og mange har vi fulgt videre i livet.